Da vi forleden fik gammeldags oksesteg, var jeg kommet til at lave for meget kartoffelmos. Det kom i en bøtte og så har jeg gået og spekuleret over hvad jeg skulle bruge det til i et par dage. Jeg kom til at tænke på crab cakes, hvor man (i nogle opskrifter, that is) blander lige dele krabbekød med most kartoffel. Krabben blev udskiftet med en røget makrel, forholdet justeret lidt da røget makrel smager MEGET kraftigere end krabbe, og den kolde kartoffelmos endte med at blive den dejligste gang aftensmad.
Vi fik bare lidt råkost til da dellerne jo indeholder både fisk og kartoffel. Koger du kartofler kun til disse frikadeller, skal du smage til med salt og peber – rest-mosen var jo allerede krydret, og fisken er ret kraftigt smagende.
Kartoffel-fiskefrikadeller (ca. 15 stk)
600 g kold kartoffelmos
det hvide af 1 porre
1 citron
1 røget pebermakrel (ca. 150 g)
rasp
Pluk makrellen i små stykker. Riv skallen af den halve citron, og pres saften af den hele. Hak porren meget fint. Bland ingredienserne sammen. Kom et tykt lag rasp på et fad. Form frikadeller med våde hænder, og placer dem på fadet. Drys rasp over og “klap” det fast. Stil dellerne i køleskabet mindst en halv time, det gør at de bedre holder faconen under stegning. Image may be NSFW.
Clik here to view.
Kom lidt neutral olie på en pande, og steg dellerne ved medium varme – ca 5 minutter på hver side.
Man kan evt. lave dellerne i mundfuld-størrelse og servere dem som en slags tapas.