Quantcast
Channel: kartofler – SignesMad
Viewing all articles
Browse latest Browse all 70

Kaninragout med sprøde kartofler

$
0
0

For noget tid siden faldt jeg over noget frosset kaninryg i Metro, og idet jeg er vild med kanin røg det lige i kurven (nå ja, eller de der gigantvogne som Metro har). Jeg havde nok regnet med at det var rygstykker med ben, men det viste sig at være ren filet – som måske ikke er optimalt til den slags ragout jeg lige havde i tankerne, men det smagte nu fint alligevel (dog lidt på den tørre side, ville nok vælge en hel kanin en anden gang). Saucen blev fantastisk, og kartoflerne var også vildt gode – de er fra et Jamie Oliver-program, som jeg fik genfortalt af min mor. Opskrifterne fra programmet er desværre ikke tilgængelige på DRs hjemmeside, så jeg gjorde bare som min mor anbefalede, og lækkert blev det. Derudover serverede jeg ovnstegte gulerødder og rødbeder til, og det blev til en skøn fredagsmiddag.
Ingen af de steder jeg var henne for at handle var leveringsdygtige i friske krydderurter, så jeg gravede både rosmarin og timian fri for sne, og  begge urter var faktisk overraskende lidt frostskadede. Til kartoflerne kan man dog bruge de urter man lige har, jeg valgte bare at bruge de samme som til kaninen, så de to ting passede sammen.

Kaninragout (6 pers)
1 hel kanin (eller 1 kg kød)
5 dl kraftig rødvin
2 gulerødder
2 stilke bladselleri
2 fed hvidløg
1 skalotteløg
frisk rosmarin og timian (1 tsk af hver)
3 laurbærblade
1 dl piskefløde
1 spsk sirup (jeg brugte mirabelle-, men andre typer kan benyttes)
salt og peber
smør og olie til bruning

Har du fået fingre i en hel kanin, skal den selvfølgelig deles i lår, 4 rygstykker og forben.
Start med at komme smør og olie i en stegegryde, og brun så kødstykkerne grundigt. Hak gulerødder, løg, hvidløg og bladselleri fint. Hak krydderurterne fint. Tag kødet op af gryden og svits grøntsagerne til de er faldet sammen. Tilsæt rødvin og laurbærblade, samt lidt salt og peber.

Lad vinen koge op, tilsæt kaninen og skru ned til en let simren. Sæt låg på gryden og lad retten simre i en god times tid. Tag kødet op af saucen, og blend saucen med en stavblender. Sigt saucen, så alle grøntsagsrester fjernes (jeg gav dem til hunden, som blev meget taknemlig!), og tilsæt piskefløde og sirup til saucen. Kog igennem og smag til med salt og peber. Kom kødet tilbage i saucen, og server med de sprøde kartofler.

Sprøde kartofler (4-6 pers)
1,2 kg kartofler
2 spsk olivenolie
salt og peber
1 fed hvidløg
frisk rosmarin og timian

Skræl kartoflerne og kog dem i vand (uden salt) i ca. 5 minutter. Smør en bradepande med olie, og kom de kogte kartofler ned i bradepanden. Kom dem i ovnen ved 200 grader i 20 minutter.
Tag kartoflerne ud af ovnen og mas dem med en ske – de skal stadig være sammenhængende, bare fladere. Dryp med olivenolie, og kom krydderurter og hvidløg på kartoflerne. Kom godt med salt og peber på, og giv dem yderligere 20 minutter i ovnen. Nu er kartoflerne helt sprøde udenpå, og bløde som mos indeni – og med masser af smag fra krydderierne.


Viewing all articles
Browse latest Browse all 70

Trending Articles


Grand galla med gull og glitter


Psykiater Tonny Westergaard


Jav Uncensored - Tokyo-Hot n1002 Miyu Kitagawa


Moriya Suwako (Touhou)


BRODERET KLOKKESTRENG MED ORDSPROG 14 X 135 CM.


Naruto Shippuden Episode 471 Subtitle Indonesia


Fin gl. teske i sølv - 2 tårnet - stemplet


Kaffefilterholder fra Knabstrup


Anders Agger i Herstedvester


Onkel Joakims Lykkemønt *3 stk* *** Perfekt Stand ***


Sælges: Coral Beta/Flat (Højttaler-enheder)


Starwars landspeeder 7110


NMB48 – Durian Shounen (Dance Version) [2015.07.15]


Le bonheur | question de l'autre


Scope.dk som agent?


Akemi Homura & Kaname Madoka (Puella Magi Madoka Magica)


Tidemands taffel-marmelade julen1934+julen 1937+julen 1938.


Re: KZUBR MIG/MMA 300 zamena tranzistora


Analyse 0 mundtlig eksamen


DIY - Hæklet bil og flyvemaskine