Quantcast
Channel: kartofler – SignesMad
Viewing all articles
Browse latest Browse all 70

Lammekølle med pommes frites

$
0
0

Min foodprocessor er afgået ved døden – det er et par år siden at røremaskindelen og blenderdelen røg ud, da jeg fik en røremaskine med lidt flere muskler (og ikke mindst større røreskål, der passer bedre til mit vanvittige brødbehov). Min mand mente at jeg også skulle skille mig af med foodprocessoren, men den kan altså nogle andre ting end en blender, og derfor blev den stående i bryggerset. Jeg må indrømme at jeg brugte den mindre og mindre, og da jeg forleden blev den lykkelig ejer af en mandolin (enhver køkkenentusiasts drømmeudstyr), var der ikke meget formål i at beholde den. I går skulle jeg så lave tapenade, og frem kom foodprocessoren – og hvad skete der??? Kniven drejede overhovedet ikke rundt, fordi et eller andet var revnet i skålen, så nu røg den altså ud – når man bruger den så lidt, er det vist ikke værd at købe en ny skål til en formue…
Til gengæld skulle jeg prøve den nye mandolin (ikke i denne fancy model, men derimod Imercos mere skrabede, tilpasset mit hverdagsbehov, og særligt min hverdagspris, 300 kr), og hvad er mere perfekt til det end hjemmelavede pommes frites? Derudover stod den på lammekølle, da vi for nogle dage siden havde snakket om at lave shawarma, og til det skal man bruge resterne fra en lammesteg.

Lammekølle
1 lammekølle på ca 1½ kg
1 gulerod
3 fed hvidløg
1 par kviste frisk rosmarin (tørret kan også bruges)
1 porre
1 lille løg
1 pastinak/persillerod
1 glas rødvin
½ liter kogende vand
salt og peber

Rids lammekøllen i rudeform (den kan evt. udbenes, men så skal den have lidt kortere tid i ovnen – til gengæld får man pænere skiver), krydr med salt og peber. Giv hvidløgsfeddene et gok med den store kniv, og mos dem ud over køllen.
Lav et braseringsunderlag af rodfrugterne i tern, vin og vand, samt lidt ekstra rosmarin, placer køllen ovenpå med en rosmarinkvist på sned, og kom det hele i ovnen ved 225 grader i 20 min. Skru derefter ned på 175 og giv køllen en times tid. Tag den ud og lad den trække under et klæde i 20 min.
Sigt fonden og kom den i en gryde sammen med 1½ dl piskefløde, 1 spsk ribsgele, 1 spsk gorgonzola samt måske lidt ekstra vin – smag til med salt og peber og jævn den evt. med lidt meljævning.

Pommes frites
1½ kg store kartofler
1 liter neutral olie
salt

Skræl kartoflerne og skær dem i pommes frites størrelse. Kom dem i en skål med koldt vand.
Varm olien op til 180 grader (ca. – det skal bruse om en tændstik). Tør en god håndfuld pommes frites af gangen i et viskestykke, og kom dem i gryden. De skal have 2 gange, så her i første omgang skal de ikke tage farve, bare blive bløde, kom dem i en bradepande foret med køkkenrulle (flere lag), og kom næste portion i. Det er ikke noget man skal lave når man har travlt, da det tager temmelig lang tid – men de smager sgu også godt. Efter at de allesammen har fået første omgang i fedtgryden, starter du forfra. Husk det fedtsugende papir, og kom dem efterhånden ind i ovnen så de holder varmen. Drys til sidst med salt.

Jeg serverede nogle stegte tomater (det er min hofret for tiden, og bliver serveret til mangt og meget) samt nogle markchampignon stegt med lidt hvidløg og drysset med persille til.

Der er ikke meget hverdagsmad over det, men det var jo også lørdag!


Viewing all articles
Browse latest Browse all 70

Trending Articles


Grand galla med gull og glitter


Psykiater Tonny Westergaard


Jav Uncensored - Tokyo-Hot n1002 Miyu Kitagawa


Moriya Suwako (Touhou)


BRODERET KLOKKESTRENG MED ORDSPROG 14 X 135 CM.


Naruto Shippuden Episode 471 Subtitle Indonesia


Fin gl. teske i sølv - 2 tårnet - stemplet


Kaffefilterholder fra Knabstrup


Anders Agger i Herstedvester


Onkel Joakims Lykkemønt *3 stk* *** Perfekt Stand ***


Sælges: Coral Beta/Flat (Højttaler-enheder)


Starwars landspeeder 7110


NMB48 – Durian Shounen (Dance Version) [2015.07.15]


Le bonheur | question de l'autre


Scope.dk som agent?


Akemi Homura & Kaname Madoka (Puella Magi Madoka Magica)


Tidemands taffel-marmelade julen1934+julen 1937+julen 1938.


Re: KZUBR MIG/MMA 300 zamena tranzistora


Analyse 0 mundtlig eksamen


DIY - Hæklet bil og flyvemaskine