Hermed en nem måde at peppe de sædvanlige ovnkartofler op på. Kartoflerne bliver lige lækre om du bruger sesamfrø eller birkes, men lige i dag, havde jeg mest lyst til birkes – og så er det jo heldigt, at jeg altid har et udvalg af frø og kerner i “spisekammeret”.
Kartoflerne bliver mere sprøde hvis du husker at tørre dem først, bare brug et gammelt viskestykke til at opsuge væden fra kartoffelbådene.
Jeg havde lidt andefedt fra jul i køleskabet, så kartoflerne blev stegt heri, men du kan sagtens bruge olivenolie i stedet.
Vi fik fiskefrikadeller til, men kartoflerne er også gode til forskellige former for kød.
Birkeskartofler (4-5 pers.)
1 kg kartofler
2 spsk blå birkesImage may be NSFW.
Clik here to view.andefedt eller olivenolie til stegning
salt og peber
Skræl kartoflerne og skær dem i smalle både. Læg kartoflerne på et viskestykke, og tør dem grundigt. Varm en stor pande op, kom rigeligt fedtstof på og steg kartoflerne til de begynder at “”hænge i”. Kom salt og peber over kartoflerne, og vend de blå birkes i. Image may be NSFW.
Clik here to view.
Hæld kartoflerne over i et ildfast fad (evt. foret med bagepapir), og kom dem i en 200 grader varm ovn i en halv times tid – til kartoflerne er brune og gennemstegte.